Sådan skabes smagen i gin

Gin

Gin er kort og godt brændevin smagt til med enebær. Gin er oprindeligt fra Holland, og navnet kommer fra det franske ord ‘genievre’, der betyder enebær. Englænderne tog drikken til sig i 1600-tallet, da gin tilbød et alternativ til fransk brandy i en tid med både politisk og religiøs konflikt mellem Storbritannien og Frankrig - senere blev briterne storproducenter af gin. I dag forbinder man stadig gin med Storbritannien, men der produceres gin i mange lande - også i Danmark. 

Reglerne for, hvad der kvalificerer en spiritus som gin, er ret specifikke. I henhold til EU-lovgivningen skal gin være en spiritus, der er destilleret med enebær og andre botanicals, med enebærret som den dominerende smag. Det skal have en minimum alkoholstyrke på 37,5% ABV i den færdige spiritus. Dog er der nogle lande, som USA, der sætter en højere minimumsgrænse, normalt omkring 40% ABV.

Basen for gin er typisk et neutralt, kolonne-destillat lavet på korn. Dette destillat er ekstremt højt i alkoholindhold, ofte omkring 96% ABV, hvilket gør det ideelt til at absorbere smagene fra de botaniske ingredienser, der bruges i gin. Destillatet kan blive til gin ved 3 forskellige metoder:

Destilleret gin

De fleste gin er produceret som destilleret gin. Det betyder, at man tilsætter de ingredienser, man vil have som smagsgivere til destillatet (og ikke blot olier og essenser) og gen-destillerer det samlet i en pot still. Destilleret gin er kendt for sin højere kvalitet og sofistikerede smag, da denne metode tillader de botaniske ingredienser at infundere alkoholen mere dybt og komplet. For at give gin’en endnu mere smag vælger nogle producenter at lade gin’en stå og trække yderligere et døgn efter destillering. 

En anden teknik, nogle gin-producenter bruger, er at destillere hver botanical separat. Denne metode er mere arbejdskrævende, men den giver producenterne mulighed for at kontrollere og finjustere hver botanicals bidrag til ginens samlede smag. Efter at hver botanical er blevet destilleret separat, bliver de blandet sammen for at skabe den endelige gin. Denne teknik kan skabe en gin med en ekstraordinær dybde og kompleksitet af smag, da producenterne kan justere mængden og intensiteten af hver botanical til præcis det niveau, de ønsker.

Damp-infuseret gin

Damp-infuseret gin, også kendt som "vapour infused gin", har en blidere og ofte mere subtil smag i forhold til sin destillerede modpart. Ved at placere de botaniske ingredienser i en kurv over destillatet, bliver aromaerne trukket ud ved hjælp af alkoholdampen under destillationsprocessen. Dette gør det muligt for de delikate og flerdimensionelle smagsnuancer at blive infunderet i spiritussen, uden risiko for overekstraktion eller brænding, hvilket kan ske under direkte destillation.

Carter-Head-destillatoren, der bruges i denne proces, er kendt for sin unikke design, der tillader en ren og effektiv udtrækning af smag fra de botaniske ingredienser. Det gør det også muligt at arbejde med mere delikate botanicals, der muligvis ikke ville klare sig godt i direkte destillationsprocesser.

Hendrick's gør både brug af en Carter-Head-destillator og en klassisk Bennett-destillator i deres produktion. Billede via Hendrick's.	Kurven i en Carter-Head-destillator. Billede via Hendrick's.

Cold compounding

Cold compounding er den nemmeste og billigste metode til at lave gin. Her udtrækker man olier og essenser fra enebær, planter og krydderurter og tilsætter dem til den neutrale spiritus. Denne metode kaldes cold compounding, fordi den ikke involverer nogen form for opvarmning eller destillering efter tilsætning af disse smagsgivende elementer. Resultatet er en svagt krydret gin, som ikke må kaldes London Dry Gin eller destilleret gin. Gin lavet på denne måde bliver også kaldt bathtub gin, da det ligeså godt kunne laves i badekaret derhjemme.

Billeder af nogle af de mere almindelige ingredienser i gin. Enebær selvfølgelig, citron, korianderfrø, lakrids og angelikarod. Billeder af: Ivar Leidus, Gokalp Iscan og Gabor Mika.

Enebær og de andre botanicals

At skabe en unik gin kræver en dygtig balance mellem enebær og de forskellige botanicals. Enebærret skaber gin'ens grundlæggende karakter, mens de andre botanicals tilføjer dybde, nuance og individualitet. Den nøjagtige blanding og forhold mellem disse botanicals kan være et nøje bevogtet hemmelighed for mange destillerier, da det er det, der definerer deres gin's unikke smagsprofil. Dog kan vi sige, at blandt de mest typiske botanicals er korianderfrø, kassiabark, citron, kardemomme, appelsin, angelikarod og lakridsrod, men i princippet er der frit slag, så længe gin’en indeholder enebær.

Selvom enebær er den vigtigste ingrediens i gin, er det bemærkelsesværdigt, at de fleste enebær ikke dyrkes kommercielt. Enebærbusken vokser vildt i mange dele af verden, og dens "bær" er faktisk små kogler, der er blevet brugt som en smagsforstærker i århundreder. Plukning af vild enebær kan være en tidskrævende og arbejdskrævende proces, men den bidrager til at sikre den højeste kvalitet af enebær til gin-produktion.

Når det er sagt, er det også vigtigt at bemærke, at ikke alle gins er skabt lige. Nogle gin-producenter kan vælge at eksperimentere med mindre traditionelle botanicals, som kan omfatte alt fra forskellige typer citrusfrugter og urter til eksotiske krydderier og blomster. Disse eksperimentelle gins kan have meget forskellige smagsprofiler fra mere traditionelle gins, hvilket bidrager til gin'ens utrolige diversitet og alsidighed. Så selvom enebærret er hjertet af enhver gin, er det de ekstra botanicals, der virkelig bringer dens sjæl til live.

Nogle af de flittigt brugte botanicals og hvad de bidrager med til din gin.

Hvis du er blevet lokket af denne lille guide til den vidunderlige verden af gin, så hop ombord på vores gin-tog og udforsk vores udvalg.
Du kan også læse mere om ginens verden i disse blog indlæg
Sådan blander du den bedste gin & tonic og Det perfekte blandingsforhold mellem gin og tonic