Cognac vs. Armagnac vs. Calvados: Hvad er forskellen?

Her er hvad du skal vide om de ikoniske franske frugtbrandys - eller frugtbrændevine, som vi også kan kalde dem på dansk.

Cognac, Armagnac og Calvados er alle frugtbrandys, der ligesom Champagne er fra geografisk beskyttede regioner i Frankrig. Dertil har de alle som minimum en alkoholprocent på 40%. De skal lagres på egetræsfade i mindst to år før aftapning, og alle kommer i både som blends og årgangsudgaver. Men det er her, deres ligheder slutter.

Calvados laves af æbler og til tider pærer, mens Armagnac og Cognac er baseret på hvidvinsdruer. Hver af dem stammer fra forskellige dele af Frankrig. Calvados bliver produceret i Normandiet, mens Armagnac og Cognac bliver produceret i sydvestlige regioner af Frankrig. Armagnac og Cognac laves af nogle af de samme druesorter, men det er vigtigt, hvor disse druer er dyrket. For eksempel kan man ikke tage ugni blanc druer dyrket i Cognac over til et destilleri i Bas-Armagnac og derefter forsøge at lave Armagnac.

Produktionsmetoderne varierer også. Cognac skal gennemgå dobbelt destillation i en kobber pot-still, mens Armagnac typisk gennemgår en enkelt destillation i en speciel kolonne-still; Calvados kan destilleres en eller to gange. Armagnac skal hvile på sine bærme (altså interagere med den resterende gær i en gæringsbeholder) før den destilleres, og frugten skal have været nyligt høstet. Derudover lagrer Armagnac ofte længere end Calvados og Cognac og tappes ved en lidt højere styrke.

Hvad er Cognac?

Cognac er en druebaseret brandy, der deler sit navn med regionen i sydvestlige Frankrig, hvor den er fremstillet. Ligesom Calvados og Armagnac er det en geografisk beskyttet spiritus med en lang historie. Mange sporer dens oprindelse helt tilbage til det 16. århundrede og tilskriver en tidligere fransk militærofficer, Chevalier de la Croix-Marron, for at have finjusteret cognacs dobbelte destillationsproces i 1610. Cognac modtog en appellation d’origine contrôlée (AOC) i 1938, hvilket betyder, at den franske regering regulerer, hvad der kan og ikke kan mærkes som Cognac.

Cognac skal laves på ugni blanc-druen (den mest udbredte), folle blanc, colombard, eller andre druesorter, som dyrkes inden for de seks crus eller områder i regionen. Disse druer gæres til en vin med lav alkoholprocent – typisk 9% ABV eller mindre – og destilleres to gange i kobber pot-stills. Derefter ældes de i Limousin- eller Tronçais-egetræsfade i mindst to år. De fleste Cognacs er blandet fra forskellige fade, men ligesom Calvados og Armagnac kan de også komme i årgange (en blanding af fade fra det samme destillationsår).

For at afgøre, hvor længe en bestemt Cognac-tapning er blevet lagret, skal man kigge efter bestemte initialer på etiketten. VS (Very Special) betyder, at den har tilbragt mindst to år i egetræ; en VSOP (Very Superior Old Pale) Cognac ældes i fire eller flere år; XO (Extra Old) ældes i mindst 10 år; og en XXO (Extra Extra Old) Cognac lagrer i 14 år eller mere.

En ældre Cognac nydes typisk rent, mens de yngre tapninger indgår i en række klassiske cocktails, inklusiv Sidecar, Vieux Carré og Between the Sheets.

Her kan du se vores udvalg af cognac

Hvad er Armagnac?

Armagnac er ligesom Cognac en druebaseret brandy. Den stammer fra tre geografisk beskyttede regioner i Gascogne i det sydvestlige Frankrig, og dens historie forbinder 700 års romerske, arabiske og keltiske traditioner. Nogle mener, at det er Frankrigs ældste type frugtbrandy.

I 1936 blev Armagnac et AOC-produkt i Frankrig. For at kvalificere sig som Armagnac skal brandyen komme fra Bas-Armagnac, Armagnac-Ténarèze eller Haut-Armagnac regionerne i Gascogne. Der er ti tilladte druesorter at bruge til produktion af Armagnac. De mest almindelige er ugni blanc, baco blanc, folle blanche og colombard.

Produktionen er ligeledes reguleret. Druerne skal først omdannes til vin uden svovl og derefter hvile på deres bærme (resterende gær) i gæringsbeholderen, før de destilleres. Størstedelen af Armagnac destilleres én gang i et bestemt kontinuerligt apparat kaldet en alambic Armagnacais. Destillationen skal finde sted senest den 31. marts året efter druernes høst.

Efter destilleringen lagres den klare spiritus i 400-liters nye egetræsfade i en periode på seks måneder til to år, hvorefter den overføres til ældre fade for at undgå en overdreven ekstraktion af træ og fortsætte dens langsomme udvikling. Man bruger meget af den samme terminologi til at angive alder som ved Cognac og Calvados, selvom varighederne varierer. VS Armagnac tilbringer mindst et år i egetræ; VSOP ældes i mindst fire år i egetræ; Napoleon eller XO er lagret i mindst seks år; og en hors d’age Armagnac, er mindst 10 år gammel. Det er værd at bemærke, at Armagnac generelt ældes i en længere periode end Cognac.

Armagnac kan også kategoriseres baseret på om druens oprindelse er Bas-Armagnac, Armagnac-Ténarèze eller Haut-Armagnac. Armagnac lavet med druer dyrket på tværs af de tre udpegede regioner refereres til som "simpel" Armagnac. Hvis der står et årstal på etiketten, stammer Armagnacen fra en enkelt vingård, og alle druerne stammer fra samme mark og høst. For at kunne få et årstal på etikketten, skal den have modnet i mindst 10 år, og årstallet refererer til året druerne blev høstet.

Som regel serveres Armagnac rent ved stuetemperatur som en eftermiddagsdrink. Klar Armagnac, også kaldet blanche armagnac, kan være nedkølet eller hældt over is. I fransk-inspirerede køkkener bruges Armagnac nogle gange som en ingrediens i saucer, til flambé eller hældt over is.

Her kan du se vores udvalg af armagnac

Hvad er Calvados?

Calvados er en brandy baseret på æbler og/eller pærer fra Normandiet - en region i det nordlige Frankrig. Dens historie går tilbage til 1790'erne, hvor historikere mener, at begrebet Calvados først blev brugt, selvom nogle optegnelser daterer ciderdestillation i Normandiet til 1553.

Ligesom med Cognac og Armagnac er Calvados AOC-beskyttet. En Calvados starter med æbler og pærer, der udelukkende er dyrket i udpegede områder af Normandiet. Frugten gæres til en tør cider og destilleres derefter til en klar spiritus i pot- eller kolonne stills. Endelig lagres Calvados i mindst to år i franske egetræsfade, før den tappes på flasker. I denne periode udvikler den en mørkere farvetone og rige smage. Før aftapning blandes forskellige fade normalt for at sikre et harmonisk produkt, men producenter laver også årgangs Calvados med en blanding af fade fra samme destillationsår.

Hvis du kigger på vores udvalg af Calvados og spekulerer på, hvor længe hver enkelt er blevet lagret, bliver meget af den samme terminologi brugt til at angive alder som ved Cognac og Armagnac, selvom varighederne varierer. "Fine" eller "VS" betyder, at den har lagret i mindst to år. Efter fire år kan Calvados mærkes som VO eller Vielle Reserve. Dem, der er lagret i seks år eller mere, kan kaldes XO, Tres Vieux eller Napoléon.

Calvados har også tre distinkte betegnelser baseret på geografi og produktionsmetoder. Calvados AOC er den generiske betegnelse og tillader enten en kolonne- eller pot-still destillation; Pays d'Auge angiver Calvados, der er dobbeltdestilleret i en kobber pot-still, hvilket resulterer i en rigere og mere afrundet smagsprofil; og Domfrontais er kendt for den høje procentdel af pærer, normalt omkring 60%.

Servér Calvados ved stuetemperatur i et tulipanformet glas, som en eftermiddagsdrink eller som en trou normand, en traditionel ganerenser mellem retterne. Du kan også blande den i cocktails som for eksempel en Calvados Sidecar eller den mousserende Forbidden Apple.

Her kan du se vores udvalg af calvados

Hvordan kan jeg smage Cognac, Armagnac eller Calvados?

Hvis du er interesseret i at finde ud af hvilke smagsforskelle, der er på Cognac, Armagnac og Calvados, eller vil du bare dykke længere ned i denne vidunderlige verden, så har vi lige nu to forskelle tilbud til dig. 

Du kan købe den Franske Julekalender fra Mac Y, som indeholder 24 gange 2 cl. flasker heriblandt 14 Cognac, 5 Armagnac, 3 Calvados og 2 Pinot de Charentes. I kalenderen er der også et link, der fører til en online kalender, hvor du dagligt kan opdage og lære om det produkt, der gemmer sig i flasken.

Du kan også købe en billet til vores franske smagning den 3. november, hvor Sara Jansen fra Vinkompagniet kommer og fortæller om Gilles Brisson Cognac, Pierre Huet Calvados og Marcel Trepout Armagnac. Her vil der også være et par eau-de-vie's på smagsprogrammet.