Whisky

Hvad er whisky?

Whisky laves af korn (primært byg), men også rug, majs og hvede og andre kornsorter. Whiskyproduktion foregår overordnet i fem trin: Maltning, tørring, gæring destillering og lagring. Maltning er en proces, hvor man lægger korn til udblødning i vand og derefter bringer kornet til spiring. Efter spiring tørres kornet, så spiren ikke udvikler sig til en plante. Det spirede korn har dog nået at danne sin stivelse om til sukkerstoffet maltose, som gæren omdanner til alkohol under fermenteringsprocessen.

Hvorfor smager noget whisky af røg?

Når det spirede/maltede korn skal tørres, sker det ofte med tørv, der udvikler en masse røg, som giver smag til kornet. Smagen af tørverøg – eller peat – går igen i mange whiskyer og er især typisk for skotsk Islay whisky.

Gæring, destillering og lagring af whisky

Gæringen – eller fermenteringen – af kornet foregår i store kar, typisk af gran eller lærketræ. Gæringen kan også foregå i ståltanke, der ikke giver nær så meget smag, men er nemmere at gøre rene. Under gæringen omdannes sukkerstofferne i kornet til alkohol. Gæringen foregår over 2-3 dage. Den færdiggærede væske minder om øl og holder en alkoholprocent på 8,5. Den skal nu destilleres.

Whisky dobbelt-destilleres som hovedregel på pot stills for at bevare flest mulige smagsstoffer. Første destillering giver ca. 30% ABV (alcohol by volume), mens næste destillering kommer op på ca. 70% ABV. Irsk whiskey destilleres ofte 3 gange.

Whisky skal lagre i mindst 3 år for at kunne kaldes whisky. Lagringen foregår på egetræsfade og igennem lagringen optager whiskyen smag fra fadet. Fadet må gerne være nyt, men for det meste har fadene været brugt til noget andet før – ofte til amerikansk bourbon whiskey eller spansk sherry. Kun i forhold til lagring af amerikansk bourbon whiskey er det et krav, at fadet er helt nyt og lavet af amerikansk eg.

Hvilke lande laver whisky?

Whisky produceres især i Skotland, Irland og USA, men der fremstilles også whisky på andre breddegrader. Whisky fra Japan er meget anerkendt, og også lande som Indien og Pakistan fremstiller whisky – og selvfølgelig Danmark.

Hvilke typer whisky findes der?

Whisky fås som single cask, single malt, blended og grain. Single cask er whisky fra et enkelt fad. Single Malt er fra ét destilleri og én korntype. Blend er fra minimum to destillerier, men kan dog også være en blanding af grain whisky og maltwhisky fra samme destilleri. Grain whisky er lavet på andre kornsorter end kun maltet byg, især hvede, majs og rug.

Malt whisky

Maltwhisky er lavet på maltet byg, dvs. byg, der er har ligget til udblødning i vand og blevet bragt til spiring. Herved dannes maltose, et sukkerstof, som gæren omdanner til alkohol under fermenteringsprocessen.

Single malt whisky

Single malt whisky betyder, at whiskyen kommer fra ét destilleri og én korntype. Single malt whisky er typisk en blanding/vatting af mange forskellige fade med forskellig alder fra det samme destilleri.

Blended whisky

Blended whisky er fra minimum to destillerier, men kan dog også være en blanding af grain whisky og maltwhisky fra samme destilleri.

Hvilken skotsk whisky skal jeg vælge?

Skotland er opdelt i 6 forskellige whisky-regioner med hver deres særpræg. Hvilken whisky, du skal vælge, afhænger af, hvad du kan lide. Her er lidt at gå efter:

Speyside whisky er opkaldt efter floden Spey, der også giver vand til whiskyproduktionen. Her fremstiller man en mild og let tilgængelig whisky, ofte uden røg.
Islay whisky kommer fra øen Islay, der især laver whisky med kraftig tørverøg og mineralsk smag.
Highland whisky er oftest fyldige og komplekse whiskyer med lidt bid og gerne røg.
Lowland whisky er tit lidt blidere, mere tilgængelige whiskyer uden så meget røg og salt.
Campbeltown whisky er klassiske single malts, der ofte er tørre, let røgede og med et hint af salt.
Island whisky er fra øerne Arran, Orkney, Mulla, Jura og Skye. Island whisky tager smag efter den barske natur og havet, men varierer meget i stil. Ofte har de dog røgede og saltede noter.

Hvad er forskellen på irsk og skotsk whisky?

Udover at irerne (ligesom amerikanerne) skriver "whiskey" i stedet for den skotske skrivemåde "whisky" er forskellen, at irsk whiskey generelt er lettere tilgængelig end den skotske. Den har ingen tørverøg, den destilleres 3 gange, så den bliver mere ‘ren’ i smagen og på større destilleringsapparater. Nu om dage er der i øvrigt langt færre whiskey-destillerier i Irland end i Skotland.

Hvad er forskellen på whisky og bourbon?

Bourbon er en amerikansk whiskytype, der er baseret på majs og især produceres i staten Kentucky. Derfor står der ofte Kentucky Straight Bourbon Whiskey på flasken, Ordet "Straight" må dog kun anvendes for bourbon whiskey, der er lagret i minimum 2 år. For at en bourbon må hedde bourbon, skal den være lavet i USA, baseret på minimum 51% majs og være lagret på nye fade af amerikansk hvideg, der er brændt indvendigt.

Hvad er rye whiskey?

Rye whiskey er baseret på rug og fremstilles især på amerikanske destillerier. Rye whiskey er blevet populært de seneste år, hvor også danske Stauning har haft succes med sin Stauning Rye. Amerikansk rye whiskey skal være lavet på mindst 51% rug.

Hvordan angives alderen på whisky?

En whisky er typisk blandet af mange forskellige fade med forskellige aldre. Det er den yngste af whiskyerne i blandingen, der definerer, hvilken alder, der skal stå på flasken. Hvis der står 12 år på en whisky, er det altså den yngste whisky i blandingen, der er 12 år.

Hvad betyder NAS?

I nogle tilfælde står der NAS (No Age Statement) på etiketten. Det betyder, at whiskyen har lagret i mindst 3 år, som det foreskrives, men også kan indeholde whisky i andre aldre. NAS gør, at producenterne er mere fleksible i forhold til at kunne udgive whiskyer, selvom de måtte have underskud af en bestemt årgang.

Hvad er koldfiltrering?

Hvis en whisky er koldfiltreret betyder det, at den har været kølet ned og filtreret for at fjerne nogle syrer, estere og olier. Whisky indeholder nemlig en masse olier, der ved kold opbevaring kan blive uigennemsigtige. Mange har troet, at der var noget galt med whiskyen, fordi den blev uklar, og man indførte derfor koldfiltrering for at fjerne olierne. Til gengæld ryger en del af smagsoplevelsen også, når olierne filtreres fra, så derfor er flere begyndt at tappe whiskyen uden brug af koldfiltrering. For at forhindre, at olierne i whiskyen bliver uklare, tapper man i stedet whiskyen ved en højere alkoholprocent på 46% ABV.