The Glenrothes 1995 Single Malt Whisky 43% 70cl

The Glenrothes 1995 Single Malt Whisky 43% 70cl
499,00 DKK

Lagerstatus: På lager

The Glenrothes 1995. Speyside Single Malt Scotch Whisky. 43% - 700 ml. Mere information og smagsnoter nedenfor ...

Yderligere information

Produktbeskrivelse

The Glenrothes er en prisvindende Speyside single malt whisky af høj kvalitet. Det er kombinationen af flere vigtige faktorer, der er skabende for denne whisky. Eksempelvis benyttes høje såkaldte "pot stills" i kobber, og disse tilfører whiskyen dens karakteristiske sødme og bevarer frugtigheden i smagen. The Glenrothes Distillery ligger ved foden af en biflod til den store River Spey i Skotland. Hos The Glenrothes er smagen det vigtigste. Derfor går man heller ikke på kompromis i produktionen. Vandet, man bruger, kommer udelukkende fra to kilder, The Ardcanny og Brauchill, og begge udspinger meget nær destilleriet. Byggen er skotsk, hvoraf størstedelen bliver maltet i "Saladin boxes", en tradionel metode, som utvivlsomt er stærkt medvirkende til den høje kvalitet på slutproduktet. En whisky fra The Glenrothes bliver først tappet, når den er klar, og smagen er, som den skal være. Dette kan ikke afgøres på forhånd ved en forudbestemt alder. Man skal betragte en malt whisky, som en fin vin, da denne også modnes i eget tempo og først tappes, når smagen er helt rigtig. Samme filosofi benytter man hos The Glenrothes. Selve flasken, som The Glenrothes 1995 single malt whisky tappes på, fortjener også lidt omtale. Den særegne, runde, buttede flaske er baseret på destilleriets prøveflasker. Flasken bærer et simpelt mærkat, som i bund og grund også fungerer som en smagspalette, der fortæller, hvad whiskyen smager af. På den er også trykt året for destillationen og tapningen. Det hele er godkendt og underskrevet af Malt Masteren som verificering og udtryk for en whisky i særklasse.