Planteray Land Selection Rombo 2024 Single Cask 12 års rom
Da vi for 9 måneder siden prøvesmagte forskellige valgmuligheder var vi ikke et sekund i tvivl om, at profilen på netop denne rom matchede vores egne smagsløg, og at dette skulle være 2024-udgaven af Rombo Single Cask aftapningen fra Planteray Rum (tidligere Plantation Rum). Sammensætningen fra de mange destillerier giver et skønt og velafbalanceret smagssammensurium, hvor rom-oplevelsen bliver kastet i mange spændende retninger. Limited edition på kun i alt 102 flasker. 46,6% - 70 cl.
Denne "Land Selection" 12 års rom er vores helt egen Rombo Single Cask aftapning fra Planteray Rum (det tidligere Plantation Rum).
Da vi for 9 måneder siden prøvesmagte forskellige valgmuligheder var vi ikke et sekund i tvivl om, at profilen på netop denne rom matchede vores egne smagsløg, og at dette skulle være 2024-udgaven af Rombo Single Cask aftapningen fra Planteray Rum. Normalt vælger vi en rom uden sukkertilsætning, men der er faktisk denne gang tilsat 15 gram/liter. Der er dog så meget smag i rommen, at sødmen bliver pakket fint ind i komplekse nuancer og i en samtidig robust intensitet med de 46,6%, som rommen er aftappet ved.
Land Selection dækker over det faktum, at udgaven er sammensat af rom fra mange spændende destillerier og områder. Helt specifikt ser det således ud:
- 46% Trinidad Distillers Limited (TDL)
- 15% Don José Distillery (Panama)
- 11% West Indies Rum Distillery (WIRD - Barbados)
- 9% Beenleigh (Australien)
- 7% Clarendon + Long Pond (Jamaica)
- 6% Rum Company of Fiji
- 6% Demerara Distillers Limited (DDL - Guyana)
Planteray Land Selection Rombo 2024 Single Cask 12 års rom er først lagret på bourbonfade, herefter på Maison Ferrand cognacfade, og afslutningsvis har rommen fået 18 måneders lagring på Moscatel-fade.
Sammensætningen fra de mange destillerier giver et skønt og velafbalanceret smagssammensurium, hvor oplevelsen bliver kastet i mange spændende retninger. I næsen finder rige og komplekse noter af bl.a. egetræskrydderier, tørret frugt og urter. Den lange smag og eftersmag byder på vinøsitet, tørret frugt, melasse og kaffe.
Limited edition på kun i alt 102 flasker. 46,6% - 70 cl.
Varenummer | 3460410539410 |
---|---|
Producent | Plantation |
Cl. | 70 cl. |
Alkohol procent | 46,6% |
Alder | 12 år |
Farve | Mørk |
Sødmeskala | Mellemsød |
Sukkerrørsbase | Sukkerrørsmelasse |
Fadtype | Bourbon, Cognac, Moscatel |
Lagringsklima | Kontinentalt, Tropisk |
Destillationsmetode | Pot, Kolonne |