Romdeluxe Kong Hjarne - Caribbean Rum
Kong Hjarne - Caribbean Rum er fra Romdeluxes nye romserie 'Vikinger i Kystlandet'. Kong Hjarne - Caribbean Rum er et blend af rom fra Jamaica, Trinidad og Venezuela. Der er tale om rom i den søde ende af skalaen, dog med max. 20 gr. sukker pr. liter, men byder stadig på saft og kraft. 40% - 70 cl. Læs flere detaljer nedenfor…
Kong Hjarne - Caribbean Rum er fra Romdeluxes nye romserie 'Vikinger i Kystlandet', som de har lavet i samarbejde med Destination Kystlandet og historiker Casper Clemmensen. Serien består af 3 rom, og denne rom hylder Kong Hjarne, som tog magten i Jylland. Han rejste sin vikingehal på Hjarnø, hvorfra han regerede sit rige. De to andre rom i serien hylder Kong Hjarnes kone, Dronning Alrune, og hans søn, Prins Endlau.
Kong Hjarne - Caribbean Rum er et blend af rom fra Jamaica, Trinidad og Venezuela. Der er tale om rom i den søde ende af skalaen, dog med max. 20 gr. sukker pr. liter, men byder stadig på saft og kraft.
Ved første indtryk indfanger næsen duften af vanilje, brun farin, læder og overmoden tropisk frugt. Når rommen rammer munden, oplever man noter af peber, egetræ, vanilje, syltede ferskner, røde bær, brændt karamel og tørret frugt, som frembringer en kompleks og dyb smag. Den efterfølgende langvarige finish er præget af en varm krydret fornemmelse, med en subtil tilstedeværelse af muscovado sukker.
Rommen er tappet ved 40% og flasken indeholder 70 cl.
Varenummer | 5744004420239 |
---|---|
Land | Jamaica, Trinidad & Tobago, Venezuela |
Producent | Romdeluxe |
Cl. | 70 cl. |
Alkohol procent | 40% |
Farve | Mørk |
Sødmeskala | Sød |
Stil | Engelsk, Spansk |
Fadtype | Bourbon |
Lagringsklima | Kontinentalt, Tropisk |
Destillationsmetode | Pot, Kolonne |