The Macallan destilleriet ligger i Highland-regionen i Skotland, hvor det i 1824 var et af de første destillerier, der fik sin whisky licens. Mere præcist ligger The Macallan faktisk midt i Speyside-regionen, hvorved man skulle tro, at det var en Speyside Single Malt Scotch Whisky. Da Speyside dog rent teknisk hører under Highland-regionen, har The Macallan valgt at holde fast i Highland betegnelsen på deres flasker. The The Macallan var i en årrække mest kendt for sin udprægede anvendelse af lagring på sherryfade, der frembragte en fyldig, sød og sherry/frugtagtig whisky. Macallan har i 2019 indviet sit helt nye whisky-destilleri, og de gamle The Macallan whisky-aftapninger hører til iblandt de allerdyreste whiskies, der nogensinde er blevet solgt på auktion. I serien finder man bl.a. The Macallan Gold, 12 år, 15 år, 18 år, 25 år og Rare Cask udgaverne.