Skotsk whisky

Krav til skotsk whisky

For at en whisky må kaldes skotsk whisky skal den være destilleret i Skotland og lagret i mindst 3 år på egefad på et registreret lager i Skotland. Fadet må gerne være nyt, men som regel har et fad været brugt til noget andet, før det bliver brugt til at lagre skotsk whisky – f.eks. til sherry eller bourbon. Kun ved amerikansk bourbon er det et lovkrav, at fadet skal være helt nyt og skabt af amerikansk eg. Endelig er det også et krav, at skotsk whisky indeholder minimum 40% ABV (alcohol by volume). I Skotland er det i øvrigt ikke tilladt at lave andre typer whisky end den, der kan leve op til kravene for skotsk whisky. Er man ikke med på det, må man ganske enkelt finde et andet sted at lave sin whisky.

Hvor gammel er whisky?

Whisky skal minimum have lagret i 3 år for at kunne kaldes whisky. En whisky er som regel blandet af mange forskellige fade med forskellige aldre, og det er den yngste af whiskyerne i blandingen, der angiver, hvilken alder, der skal stå på flasken. Hvis der står 12 år på en whisky, er det altså den yngste whisky i blandingen, der er 12 år.

De skotske whiskyregioner

Skotland er opdelt i 6 forskellige whisky-områder og hver har deres særpræg. Hvilken region, du skal vælge, afhænger af, hvilken type whisky, du bedst kan lide. Her er nogle tommelfingerregler:

Speyside whisky har fået navn efter floden Spey, der leverer vand til produktionen af whisky. I Speyside fremstiller man en mild og lettilgængelig whisky, der ofte er uden smag af røg. Speyside-regionen er det største whiskyområde i Skotland med over 50 forskellige destillerier. 

Islay whisky kommer fra øen Islay, der især laver whisky med masser af tørverøg og en mineralsk smag.

Highland whisky er ofte fyldige og komplekse whiskyer med lidt bid – og gerne røg. Med ca. 40 destillerier er Highland Skotlands andenstørste whiskyregion.

Lowland whisky er tit en mere blid, tilgængelig whisky uden ret meget røg og salt. Lowland-regionen er Skotlands tredjestørste whiskyområde.

Campbeltown whisky er klassiske single malts, der ofte er let røgede, lidt tørre i udtrykket og med et hint af salt.

Island whisky er fra øerne Orkney, Arran, Mulla, Jura og Skye. Island whisky får smagsnoter fra den barske natur og havet, men kan variere meget i stil. Ofte kendetegnes Island whisky dog af røgede og saltede noter.

Skotske whiskytyper

Skotsk whisky er inddelt i fem formelle typer: Single Malt Scotch Whisky, Single Grain Scotch Whisky, Blended Scotch Whisky og Blended Malt Scotch Whisky og Blended Grain Scotch whisky.

Skotsk Single Malt Whisky

Skotsk single malt whisky betyder, at whiskyen kommer fra ét skotsk destilleri og kun én korntype, nemlig maltet byg. Maltet byg er byg, der er har ligget til udblødning i vand og blevet bragt til spiring. Herved dannes maltose, et sukkerstof, som gæren omdanner til alkohol under fermenteringsprocessen. Single malt whisky er typisk en blanding/vatting af mange forskellige fade med forskellig alder fra det samme destilleri. For at kunne kaldes Scotch Single Malt skal en whisky desuden være fyldt på flaske i Skotland.

Single Grain Scotch Whisky

Single Grain Skotch whisky betegner whisky, der er destilleret på ét destilleri og lavet på maltet byg samt maltet eller umaltet korn af en anden type.

Blended Scotch Whisky

Blended Scotch Whisky er blandet af forskellige typer whisky. Som regel blandes en eller flere gode single malts med nogle mindre fornemme. Blended whisky er fra minimum to destillerier, men kan dog også være en blanding af grain whisky og maltwhisky fra samme destilleri.

Blended Malt Scotch Whisky

Blended Malt Scotch Whisky er blandet af Skotsk Single Malt Whisky, der er blevet destilleret på mere end et enkelt destilleri. Blended Grain Scotch Whisky Blended Grain Scotch Whisky er et blend af Single Grain Scotch whiskyer, der er destilleret på mere end et enkelt destilleri.

Hvad er en god skotsk whisky?

Smag og behag er forskellig, og mens nogle er vilde med én type whisky, vil samme whisky slet ikke appellere til andre. Nogle kan lide Islays noter af røg, reb og læder, mens andre er mere til det frugtige, friske udtryk fra Lowland eller Speyside. Der er dog nogle kriterier, der indikerer, at man har at gøre med en god skotsk whisky. Generelt er opfattelsen, at jo ældre en whisky er, jo bedre. Dermed ikke sagt, at en ung whisky ikke også kan være virkelig god, hvis den har lagret på et godt, frisk fad, men høj alder vil ofte være garant for kvalitet og kompleksitet. Mange opfatter også Single Malt whisky som ’finere’ end blended whisky, men samtidigt findes der fremragende blends på whisky af høj kvalitet, som overstiger mange single malts. Så det kan gå begge veje. Vil man have en god skotsk whisky, der er noget særligt, kan man kigge efter Single Cask-aftapninger, altså whisky tappet fra et enkelt, udvalgt fad. Her får man en håndplukket, unik flaske whisky, der kun findes i begrænset oplag og ikke kan genskabes. Også whisky tappet ved fadstyrke eller ’cask strength’ får et andet udtryk end whisky, der er blevet vandet ned til 40% ABV. Mange kendere mener desuden, at en god skotsk whisky ikke bør være tilsat kunstig karamelfarve og ikke er blevet kølefiltreret, så whiskyens naturlige olier bevares bedst muligt.