Glenfarclas
Glenfarclas destilleriet ligger det skotske højland i Speyside-regionen og blev grundlagt i 1836. Whisky destilleriet er blandt de få tilbageværende, der fortsat er privat-ejede via indsatsen fra mange generationer af Grant familien. Glenfarclas whisky'en er kendt for sin forholdsvis søde smag med tydelige noter fra sherryfadlagringen. I denne single malt scotch whisky-serie findes bl.a. Glenfarclas 10 år, 12 år, 15 år og 25 år.
Hviken region kommer Glenfarclas whisky fra?
Glenfarclas ligger i Speyside-regionen i det nordøstlige Skotland, hvor man også finder en masse andre kendte destillerier såsom Macallan, Glenfiddich, Glenrothes, Glenlivet m.fl. Glenfarclas betyder i øvrigt ’den grønne græsdal.’
Er Glenfarclas røget whisky?
Nej. Glenfarclas er en single malt scotch whisky, der er kendt for sine sødlige, frugtige smagsnoter fra lagringen på tidligere sherryfade. Det er en typisk Speyside whisky – mild, let tilgængelig og uden røg.
Alle Glenfarclas-whiskyer fremstilles i øvrigt helt uden tilsætning af kunstig farve. Deres ravgyldne farve kommer fra modningen på tidligere sherryfade.
Hvor gammel er Glenfarclas whisky?
Glenfarclas producerer whisky, der spænder fra 10 til 40 år. Det er den yngste whisky i blandingen, der bestemmer alderen på flasken. Glenfarclas har i øvrigt været gode til at gemme og råder derfor over fade fra de seneste 7 årtier. Den ældste Glenfarclas i Rombos sortiment er i skrivende stund Glenfarclas 25 års Single Malt Scotch Whisky, der er fuld af frugtige sherry- og kraftige egetræsnoter.