Thy Whisky

Thy Whisky startede som et familie-ejet selskab i 2010, og destilleriet bliver i skrivende stund fortsat drevet som familie-eje af Ellen, Andreas, Marie og Jakob. Thy Whisky anvender korn fra egne økologiske marker, man har designet sit helt eget maltningssystem, og der anvendes en helt unik "single destillation" proces for at bevare så meget malt- og kornaroma som muligt. I vores Thy Whisky sortiment finder du "Core Expression" flaskerne: Thy, Spelt-Rye og Bøg, og derudover håber vi på indimellem at have nogle af deres limited editions som f.eks. Caramel Malt eller andre.