Pancho Villa er en dominikansk rom fra Oliver & Oliver, der også er kendt for mærker som Opthimus, Ron Cubaney, Ron Quorhum, Puntacana, Esquisito, Presidente, m.fl. Pancho Villa rom-udgaverne er efterlagret i 6-8 måneder på tequila-fade fra Mexico, og det er vel derfor, at man har opkaldt rommen efter Pancho Villa, der var en ledende general under den mexicanske revolution. I Pancho Villa serien finder vi de 2 Vintage udgaver fra 1988 og 1998, der begge er baseret på Solera lagringsmetoden.