Gosling's

Gosling's Rum fra Bermuda er bl.a. kendt fra en Dark’n Stormy cocktail, hvor Gosling's Black Seal 80 Proof Rum anvendes. Gosling's Family Reserve Old Rum er en rom i absolut topklasse og blandt vores egne favoritter (den er dog svær at skaffe og ofte udsolgt).
Sorter faldende

Tabel Liste

3 vare(r)

Sorter faldende

Tabel Liste

3 vare(r)

Gosling’s Rum

Gosling's er en mørk rom, der kan nydes ren, men især er kendt som den officielle cocktailrom i en Dark'n stormy. Gosling's er rom fra Bermuda, men historien om Gosling’s Rum begynder i England i 1806, hvor den unge vinhandlersøn James Gosling stævner ud fra Englands kyst på det gode skib Mercury. Skibet er lastet med varer, der skal til Amerika, men efter 3 hårde måneder til søs må man opgive at nå frem og går i land i den nærmeste havn – St. George på Bermuda. James Gosling bliver på Bermuda og åbner vin- og spiritushandlen Gosling Brothers Ltd. i hovedstaden Hamilton sammen med sin bror i 1822.

Gosling’s Black Seal bliver til

Brødrene Gosling begynder at importere romdestillater til Bermuda omkring 1860. De eksperimenterer med at blande rom og finder til sidst en formel på en mørk Old Rum, som de sælger ’on demand’ i butikken. Helt op til 1914 tapper de rommen direkte på tidligere champagneflasker og forsejler proppen med sort voks. Derfor blev rommen i folkemunde kaldt ’black seal’, og et ordspil og en sjov tegning senere var brandet Gosling’s Black Seal skabt.

Smagen af Gosling's Rum

Gosling’s er den dag i dag stadig et familieejet foretagende, der har vundet anerkendelse og priser verden over. Gosling's er faktisk Bermudas største eksportvare, og har vundet flere inetrnaionale priser for sin smag - og helt berettiget, hvis man spørger os. Gosling’s Black Seal har en rig, krydret og kompleks smag med noter af flødekaramel, vanille og karamel, og har blandt andet vundet platin ved World Spirit Championships i 1999, hvor den fik 96 point ud af 100. Gosling’s Family Reserve Old Rum er det samme blend som Black Seal, der har lagret endnu længere og som med aldringen fået en endnu mere nuanceret og kompleks smag. Gosling's Family Reserve Old Rum har senest vundet Gold Medal for Taste ved Bartender Brand Awards i 2021.

Gosling’s - rommen til den originale Dark’n Stormy

Vidste du, at Gosling’s også står bag Bermudas populære nationalcocktail Dark’n Stormy? Og at Gosling’s faktisk har patent på drikken? Det betyder, at bartendere over hele verden ikke bare må blande en hvilken som helt rom i en gingerbeer, give den en skive lime og så kalde den Dark’n Stormy. Nej. Skal det gå rigtigt til, skal rommen være Gosling’s Black Seal. Med en Gosling's ginger beer. For nemhedens skyld har Gosling's også lavet en Dark’n Stormy cocktailpakke med begge dele, når man vil have sig en mørk og stormfuld aften.