Barbados rom regnes for verdens ældste romtradition, og Barabados kaldes ofte 'rommens vugge.' Barbados er en lille ø i Caribien på kun 430 kvadratkilometer og med ca. 300.000 indbyggere. Øen ligger ca. 400 km. nordøst for Venezuela på det sydamerikanske fastland. Den mest kendte Barbados rom er vel nok Mount Gay Rum og Foursquare rom-destilleriet. Derudover henter en række uafhængige firmaer deres rom-destillater fra Barbados, hvorefter de bliver færdig-blendet og aftappet andetsteds. Det drejer sig bl.a. om Rum Nation, Plantation, Rum Company og Bristol Classic, der alle har varianter med Barbados-rom i deres rom-serier.