Terra Verde
Terra Verde betyder ’grøn jord’, og som resten af produkterne fra 'A Clean Spirit’ er disse produkter baseret på et ønske om at gøre en bæredygtig forskel.
Terra Verde er produceret i Den Dominikanske Republik tæt på en lille by der hedder San Pedro de Marcoris. Destilleriet er et af de mest bæredygtige i verden ved blandt andet at være selvforsynende med grøn energi og ved at bruge biomasse fra produktionen som naturlig gødning.
Fra Den Dominikanske Republik transporteres Terra Verde på tønder på et sejlskib – helt uden motorkraft, og først når den kommer til Europa, hældes den på flasker lavet af 96 % genbrugsglas. Det reducerer CO2-udledningen radikalt.