Carib Clipper Rum 40% 50cl - Rom fra Jamaica

Carib Clipper Rum 40% 50cl - Rom fra Jamaica
999,00 DKK

Lagerstatus: På lager

Carib Clipper Rum. Jamaica rom, 39 år. 40% - 500 ml. Meget begrænset mængde. Læs mere om denne spændende rom herunder ...

Yderligere information

Produktbeskrivelse

Et over 100 år gammelt Jamaica-firma, der har eksporteret rom til hele Europa, sendte i 1950 denne Carib Clipper Rum til sin agent i Basel i Schweiz. Heraf gik en del af sendingen i 1952 videre til Hamburgs Frihavn, hvor 4 fade blev overset. Disse fade dukkede først frem fra glemslen i 1989 og blev solgt til danske Leif Kristensen samme år. Den ca. 39 år gamle Carib Clipper Rum (fadlagringstiden), der således blev destilleret for minimum 65 år siden, er tappet fra de 4 fade hos Taster Wine i 1989 for LRK Vinimport, og flaskerne er nummererede fra 1 - 1500 (selv om der kun blev tappet 500 flasker). Det er lykkedes Rombo.dk at sikre sig de sidste ca. 100 flasker hos ejeren af dette stykke halvdanske romhistorie. Udover den fængende historie og den meget begrænsede mængde af noget, der aldrig bliver produceret mere, så smager Carib Clipper Rum faktisk også glimrende, hvis man kan lide lidt kant i rommen istedet for den søde stil. Der er ingen tilsætning af sukker eller karamel, og i rommen finder man typiske Jamaica-noter samt lidt præg af Guyana. Vores eget smagspanel fandt bl.a. noter af let fusel, egetræ, banan, mokka og appelsinskal.