First things first: Hvor stammer bourbon fra? Bourbons oprindelse som en unik form for whiskey er ikke fuldt ud dokumenteret, og der findes adskillige modstridende legender og påstande omkring det.
En historie går på, at en præst og destillatør ved navn Elijah Craig i slutningen af 1780'erne brugte gamle fisketønder til at opbevare sin spiritus. Ikke overraskende forbedrede træ med fiskesmag ikke whiskeyens smag, så Craig begyndte at rense de hvide egetræsfade ved at forkulle indersiden. En udfordring for denne historie er, at praksissen med at lagre whiskey og forkullede tønder for at forbedre smagen var kendt i Europa i århundreder.
Så der var sandsynligvis ingen enkelt "opfinder" af bourbon, og det blev højst sandsynligt bragt til det nuværende Kentucky i slutningen af det 18. århundrede af skotter, irere og andre bosættere.
Dernæst navnet. For hvorfor hedder det egentlig bourbon? Igen findes der masser af modstridende legender og påstande. Nogle mener, den er opkaldt efter Bourbon County i Kentucky, hvor den i sin tid blev opfundet, men historikeren Michael Veach, som har skrevet et bog om bourbons historie, har dog en anden udgave.
Ifølge Veach udviklede navnet sig i New Orleans, efter to mænd kendt som Tarascon-brødrene ankom til Louisville i Kentucky fra Cognac-området i Frankrig. Her begyndte de at sende lokal whiskey ned til Louisianas travle havneby. De vidste, at hvis Kentuckianerne puttede deres whiskey i forkullede tønder, kunne de sælge det til New Orleans' store franske befolkning, som ville kunne lide det, fordi det smager mere som cognac eller 'fransk brandy'.
Ligesom i dag var Bourbon Street i det 19. århundrede kendt som New Orleans' underholdningsdistrikt. Ifølge Veach begyndte folk at efterspørge "den whiskey, de sælger på Bourbon Street", hvilket til sidst blev til "bourbon-whiskey".
Amerikanske fade af hvideg fyldt med ny bourbon hviler i et rickhouse, hvilket giver bourbon dens velkendte kobberfarve. Billede af: Bbadgett
Forskellen på whiskey og bourbon
Nu da vi har fået lidt styr på historien bag bourbon, kan vi fokusere på, hvad bourbon egentlig er for en størrelse, og hvordan det er anderledes end whisky, som vi kender det fra eksempelvis Skotland.
For det første er al bourbon også whiskey, men det er ikke al whiskey der også er bourbon. For at det kan kvalificere sig til at være bourbon, skal det leve op til en række regler, der er lovbestemte.
For at en spiritus kan betragtes som værende bourbon, skal den overholde fem standardregler:
-
Det skal laves i USA. Det behøver ikke blive lavet i Kentucky, men 95% af al bourbon bliver lavet i Kentucky. Dette gælder selvfølgelig i USA, men er også bestemt via Canadisk og EU-lovgivning.
-
Fadene, man lagrer bourbon på, skal være nye, amerikanske fade af hvideg, der er blevet forkullet indvendig. Fadene bliver efterfølgende genbrugt til at lagre alt fra rom og whiskey til tequila og whisky.
-
Der skal bruges en mash bill eller opskrift, der indeholder mindst 51% majs. Det er dog ofte meget højere end det, og ligger på omkring 60% til 80%. Den resterende procentdel er en blanding af hvede, rug og byg.
-
Det skal destilleres ved højst 160 proof (80% ABV) og kommes i en tønde ved under 125 proof (62,5% ABV).
-
Den må ikke indeholde nogen som helst tilsætningsstoffer udover vand for at reducere alkoholprocenter. Det betyder ingen kunstige farve- eller smagsstoffer. Dette er også grunden til, at Jack Daniel's er Tennessee whiskey og ikke bourbon: Den er filtreret over ahorntræflis før aftapning.
Bourbon har intet minimum for, hvor lang tid den skal lagres. Produkter, der er lagret i så lidt som tre måneder, kan sælges som bourbon. Undtagelsen er straight bourbon, som har et minimum lagringskrav på to år. Derudover skal enhver straight bourbon, der har lagret under fire år, indeholde en alderserklæring på etiketten.
Brugte bourbontønder afventer frisk indhold i Skotland. Billede af: Ian R Maxwell
Hvordan smager bourbon?
Bourbon adskiller sig fra andre typer whisky med sin sødere smag, det betyder for mange, at den er mere lettilgængelig end f.eks. skotsk whisky eller rye whiskey, der består af 51% rug.
Som beskrevet tidligere skal en bourbon mash bill bestå af minimum 51% majs, mens de resterende procenter udgøres af en blanding af korn. Den blanding påvirker i høj grad også smagen på bourbon.
En bourbon med en høj procentdel rug giver bourbonen et dejligt krydret kick, der komplementerer majsens sødme, uden den fulde pebret pift fra en ægte rye whiskey. En større andel hvede giver modsat hvad der ofte beskrives som en blødere, sødere profil.
Hvis du smager en bourbon, som har lagret mindre end 4 år, vil du opleve, at de kornprodukter, der er brugt i opskriften, vil være mere fremtrædende.
Bourbon, der domineres af muskatnød hører til den mindre søde type. Denne smagsdominans opstår især i bourbon, der er lavet på en høj andel af byg, eks. i Elijah Craig.
Karameldominans kommer fra lagringen på brændte egefade, da brændingen af fadet åbner for træets sukker. Alle bourbon har et snert af karamel, men den er mere dominerende i nogle mærker. Stærke karamelnoter finder man bl.a. hos Maker’s Mark.
Kaneldominans vil man som regel finde i bourbon, der er skabt på en høj andel af rug, såsom Bulleit og Four Roses.
Derudover kan du regne med at jo mørkere bourbon, jo højere alkoholindhold; og for en ægte smag af dets kompleksitet, skal du åbne munden, mens du nipper.
Til sidst kan vi sige, at mens der er specifikke regler for fremstillingen af bourbon, er der absolut ingen regler for, hvordan den skal nydes. Fortynd den med vand, bland den med ingefærøl eller tilsæt et par likører og kald det noget fancy som "The Revolver." Producenterne af Amerikas stolthed er lige så begejstrede for at se deres produkt serveret med et maraschino-kirsebær som i et shotglas.
Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvad bourbon er for en størrelse og lidt af historien bag drikken.
Cheers, y’all!
