Fadtyper og -størrelser: En dybere forståelse

For enhver rom- og whisky-entusiast er det ingen hemmelighed, at lagring og modning har en betydelig indvirkning på smagen og karakteren af vores yndlingsdrikke. Hvad mange måske ikke er klar over, er, hvor afgørende fadets type og størrelse er i denne sammenhæng. Lad os sammen udforske verdenen af fadtyper og størrelser.

Hvorfor er fadstørrelsen vigtig?

Træet, som fadet er lavet af, "ånder" og giver spiritus mulighed for at interagere med den omgivende luft, samtidig fungerer det også som en kilde til mange af de smagsstoffer, vi sætter pris på. Her spiller fadets størrelse og type en afgørende rolle.

Det kritiske element er overfladearealet af fadet i forhold til væskens volume. En tønde med et større overfladeareal i forhold til dens volumen betyder, at mere spiritus er i direkte kontakt med træet. Denne kontakt er essentiel, for det er her, spiritussen absorberer træets naturlige smagsstoffer. En øget kontakt fremmer smagsoverførslen. Som følge heraf kan modningstempoet også stige, og spiritussens smagsprofil kan udvikle sig til at være mere nuanceret på kortere tid, end hvis den var i et større fad med et mindre overfladeareal i forhold til volumen.

Mindre tønder er på grund af deres mindre volumen mere følsomme over for ydre temperaturændringer. Når tønderne varmes op og køles ned, får det træet til at udvide sig og trække sig sammen. Dette stimulerer spiritussens bevægelse ind og ud af træets porer, hvilket direkte påvirker hastigheden og kvaliteten af modningsprocessen. I visse klimaer kan denne hyppige spiritusbevægelse i træet være en fordel, fordi spiritussen hurtigere optager træets smagsstoffer. I andre klimaer og ved en lang lagring kan det dog resultere i en uønsket træagtig smag.

Populære fadstørrelser

• Barrel: Med en kapacitet på 200 liter er denne fadstørrelse ideel til opbevaring af whisky, rom og andre spiritus, hvor en balanceret modning er ønskelig. Den er den mest udbredte fadtype, specielt inden for Bourbon-industrien, som leverer mange af de tønder, der bruges globalt i spiritusproduktionen.
• Hogshead: Har en kapacitet mellem 225-250 liter og bliver ofte skabt ved at kombinere træ fra forskellige tønder, hvilket kan resultere i en unik smagsprofil. Dens alsidighed og evne til at frembringe en bred palette af smagsnuancer har gjort den populær.
• Butt: Med sin imponerende kapacitet på 500 liter er denne fadtype særligt populær til sherry. Herefter anvendes den også af andre spiritus-producenter, hvor producenten ønsker en markant sherry-influens.
• Puncheon: Disse fade har en kapacitet, der svinger mellem 450-680 liter. Især Puncheon-fade, der tidligere har indeholdt sherry, er værdsat for at tilføre spiritussen dybde, fylde og noter af frugt og nødder. Deres omfang betyder, at spiritussen interagerer anderledes med træet sammenlignet med mindre fadtyper, hvilket kan producere en særlig attraktiv smagsprofil.
• Quarter Cask: Selvom denne fadtype kun rummer omkring 50 liter, er den steget i popularitet – særligt hos mindre destillerier. Dette skyldes dens evne til at modne spiritus hurtigt, og fordi den giver spiritussen et mere intens fadudtryk. Quarter Casks anvendes også i 'Min egen Rom'.

Populære trætyper

Træsorten, fadet er fremstillet af, er en meget afgørende faktor for spiritussens smagsprofil. Hver trætype besidder en unik kombination af kemiske forbindelser, som interagerer med spiritussen under modningsprocessen. Disse forbindelser, som inkluderer tanniner, lignin og cellulose, nedbrydes over tid og påvirker spiritussens smag, farve og aroma. Træet er således essentielt i dannelsen og raffineringen af spiritussens karakter, hvilket giver den dens særegne identitet og genkendelighed.

• Amerikansk eg: Den amerikanske hvide eg vokser i østen af USA og nogle dele af Canada. Kendetegnet ved at fremhæve noter af sød vanilje og kokos, er denne træsort ideel til en mild, sød spiritus. Træet vokser ret hurtigt for en eg og er derfor lidt billigere end den europæiske modpart. Træet er meget tæt (770 kg/m³) og indeholder en masse monogalloyl glucose. Dette overføres senere og bliver til den vanilje smag, som typisk kan smages i bourbon. Den tætte kornstruktur i amerikansk eg gør den velegnet til længerevarende lagring. Den sikrer en stabil udveksling af oxygen, som er vital for modningen, og begrænser samtidig overdreven fordampning. Den amerikanske hvide eg er det foretrukne valg til fremstilling af bourbon-fade.
• Europæisk eg: Den europæiske eg vokser over hele det europæiske kontinent langt ind i Rusland og Tyrkiet. Den vokser langsommere end den amerikanske modpart og er lidt mindre tæt (720kg/m³). Den indeholder gallussyre, som betragtes som en pseudo-tannin. Denne syre i kombination med vand giver spiritussen en let bitter note. Den europæiske eg har også mange andre komponenter, der også bidrager til en krydret smag. Derfor er den det oplagte valg for producenter, der foretrækker en spiritus med noter af krydderier, nødder og tørret frugt. Denne træsort er særligt brugt, når spiritus modnes i sherryfade. 
• Japansk eg: Mizunara eg er meget almindelig i skovene i det nordøstlige Asien, hvor den primært bruges til møbler af høj kvalitet. Mizunara er unik, idet det tager mellem 200 og 500 år at dyrke mizunara træer til fremstilling af fade, derfor er den også mindre tæt end dens amerikanske og europæiske fæller (680kg/m³). På grund af dens densitet og tynde fibre skal stavene skæres langs fibrene, som aldrig vokser helt lige. Egen mangler også vandtætte olie enzymer, så meget mere spiritus fordamper under modning end når den opbevares i amerikansk eller europæisk eg. På trods af disse karakteristika, som gør det meget sværere at bruge til fadlagring, vandt Mizunara eg popularitet for whisky lagring i det tidlige 20. århundrede. Ikke mindst på grund af de særlige aromaer, den afgiver til whisky, der minder om sandeltræ, kokosnød og orientalske krydderier, for eksempel.
• Ahorn: Ahorn vokser i mange dele af verden, inklusive Eurasien, Nordafrika, Central- og Nordamerika. Med sin relativt lave densitet på 653 kg/m3 bruges den primært i produktionen af Tennessee Whiskey, hvor destillatet filtreres gennem et trækullag af sukkerahorn, før det opbevares i fade, hvilket giver whiskyen en særligt glat tekstur. Derudover lader nogle amerikanske whiskyproducenter deres new make modne i fade lavet af ahorn for at give whiskyerne de søde noter af ahorn og ahornsirup.

Fadets tidligere indhold

Udover træets naturlige karakteristika tilføjes der en yderligere dimension af kompleksitet hvis fadet tidligere har indeholdt en anden væske. Et fads tidligere indhold bidrager med unikke smagsnoter, der komplementerer træets. Dette forrige indhold efterlader en arv af smag, som sammensmeltes med træets nye noter, hvilket resulterer i en endnu mere dybdegående spiritusoplevelse.

• Sherry: Disse fade er ideelle, hvis man ønsker at tilføje nuancer af tørret frugt, nødder og en raffineret sødme. 
• Portvin: De introducerer en lækker bærpræget smag, som er både frugtagtig og fyldig. 
• Bourbon: Dette fad er kendt for at infundere spiritussen med rige, karamelliserede sukkernoter og en dyb undertone af vanilje. De er blevet yderst populære blandt destillerier globalt, og det er ikke svært at se hvorfor. Deres tilgængelighed kombineret med den unikke smagsprofil, de bidrager med, har cementeret deres plads som en branchefavorit. Du kan læse mere bourbon i vores tidligere blog.

Hvilke fade vælger whisky- og romproducenter?

Whisky og rom er dybt forankrede i traditioner, men over hele verden er producenter i konstant bevægelse med innovation og eksperimenter for at frembringe unikke og mindeværdige oplevelser i et glas. Uanset om det handler om valget af et bestemt fad til modning af whiskyen eller en unik destillationsteknik, så sætter hver producent sit uforlignelige præg på det endelige produkt. I det følgende vil vi tage et nærmere kig på nogle udvalgte whisky- og romproducenter og udforske de fadtyper, som de er særligt kendte for at benytte.

Lagring i fad er ikke kun en tradition; det er en skøn forening af kunst og videnskab. Uanset om et fad kommer fra de skotske højlande eller et nyskabende dansk destilleri, bærer det en unik smagshistorie med sig. Bourbonfade med deres fyldige noter, sherryfade med deres dybde, eller de kompakte Quarter Casks, der fremskynder modningsprocessen – hver og én spiller en særlig rolle.

Men det er ikke kun fadets dimensioner eller dets tidligere indhold, der har betydning. Det er også den ekspertise og vision, som producenterne bringer ind i processen, der former spiritussens karakter. Så næste gang du lader et glas whisky eller rom glide over dine læber, tænk da på alle de overvejelser, der har formet din smagsoplevelse. Her er til fadets fortryllende magi! Skål!